Foruden at rense vandet for forurening kan tang og muslinger nemlig også omsættes til både menneskeføde og dyrefoder, og det er der hårdt brug for, når verdens befolkning vokser, mens landbrugsjorden er begrænset.
– I fremtiden bliver vi nødt til at udnytte søterritoriet bedre, hvis vi skal brødføde verden, siger professor Jens Kjerulf Petersen for Dansk Skaldyrcenter, som under DTU Aqua forsker i dyrkning af muslinger og tang i blandt andet Limfjorden.
I dag dyrkes der årligt kun omkring tusind tons muslinger i Danmark, mens tangdyrkning primært foregår som forsøg.
Men ved for eksempel at udnytte blot en procent af det danske søterritorium til at dyrke tang, kan man generere 10 milliarder kroner, spare 10.000 kvadratkilometer brasiliansk regnskov og nedbringe Danmarks CO2-udslip med fem procent.
Link:
Der er mange fordele ved at dyrke tang og muslinger. Men det kan også udløse nye slagsmål om naturen.
