Englands fedeste mand, Carl Thompson, døde søndag den 21. juni. 33 år gammel og 412 kilo tung. En måned forinden havde han endelig råbt om hjælp og inviterede et kamerahold hjem til sig. De fik et frygteligt kig helt ind i hans hverdag, som den så ud på hans sidste dage.
Vennernes hjælp ændrer ikke noget. Carl Thompson spiser stadig 10.000 kalorier om dagen, der svarer til 20 tallerkener stegt flæsk med kartofler og persillesovs.
Hans foretrukne frokost er en bunke fiskepinde sammen med en pizza med en diameter på 40 cm. Seks chokoladebarer og adskillige poser slik.
Aftensmaden kommer fra den lokale takeaway-restaurant. De ansatte har en nøgle til hans lejlighed i Dover, Kent, så de kan levere direkte til sengen. Som regel lasagne, cheeseburgere og is til dessert. Et par timer senere vil han ringe tilbage og lægge samme ordre igen. Alt, han spiser, bliver krydret med salt nok til at drukne en mus. Sammen med spandevis af barbecuesovs.
Sådan var de sidste dage for Englands fedeste mand