De fleste ved rent instinktivt, hvordan en gåtur i skoven eller langs stranden på forunderlig vis kan vende dårlige dage til det bedre og få tunge tanker til at lette.
Faglitteraturen er efterhånden også rig på forskning, der viser, hvordan ophold i naturen har positiv effekt på alt fra koncentrationsudfordrede skolebørn til traumatiserede krigsveteraner, ligesom både praktiserende læger og psykologer længe har ordineret lange gåture i naturen til patienter, der døjer med tungsind, stress og depression.
En gåtur i skoven forandrer hjernen og bekæmper bekymringer