Ada Lovelace er inspiration!
Når jeg præcis i denne weekend igen-igen frustreres over den manglende udvikling – men har lyst til at nævne netop et par nye initiativer, så skyldes det, at der hvert år i oktober er en helt særlig anledning.
I den kommende uge fejres nemlig computerpioneren Ada Lovelace over hele kloden, på den såkaldte Ada Lovelace Day.
Ada Lovelace, der levede fra 1815-52, var både interesseret i matematik, flyvende apparater og andre mere eksotiske videnskaber, men hun er især kendt for sit arbejde med Charles Babbage.
Han stod bag to mekaniske apparater, som af mange betragtes som vigtige forløber for den moderne, elektroniske computer.
Ada hjalp Babbage med både oversættelser, matematik og med at lave algoritmer til de mekaniske regnemaskiner – og af samme grund omtales hun ofte som verdens første computerprogrammør.
I dag tjener hun som inspiration for tusindvis af kvinder i alle aldre, der rundt om i verden netop forsøger at sætte fokus på de (manglende) kvinder i teknologi.
Vi vil have flere kvinder i tech!