Det begynder nu at blive tydeligt for forældrene, at Marco er døv. Han vågner ikke, når hunden gør lige ved siden af hans seng. Han vender ikke hovedet, når Mira ryster et rasleæg, ligesom hendes veninders børn på samme alder som Marco gør.
Fire måneder gammel får Marco et høreapparat på, for har han bare en snert af hørelse, skal den stimuleres mest muligt. Det vil gøre overgangen til Cochlear lettere.
Første gang, han får dem på, tager Mira med sin mor i Frederiksbergcenteret. De skal bare hygge, shoppe og tænke på noget andet, end at Marco er døv. Men Mira kan ikke tænkte på andet. Det er grænseoverskridende for hende at tage Marco med ud med høreapparatet på, og hun er bange for, at folk skal kigge underligt på ham.
Han er jo også perfekt – selv om han er døv