MIDT I DISSE islam-krisetider har Ateistisk Selskab købt annonceplads på Aarhus-busserne. Det sker som led i en kampagne for udmeldelse af folkekirken. Opfordringen lyder: Hvis man kun er ’traditionskristen’, hvorfor så forblive medlem af folkekirken? Hvorfor betale til den? Hvorfor tro på Gud? Kan man tale med Gud? Kunne Jesus tale med ham? Der er ingen beviser. Stat og kirke skal adskilles. Ateistisk Selskab mener, at der ikke bliver tænkt nok over de spørgsmål i Danmark.
Det kan undre, at det lige er kristendommen, det skal gå ud over. Hvis der er noget, som i dag overhovedet ikke udgør et problem, hverken i Danmark eller i resten af verden, så er det kristendommen. Og vi har allerede et sekulært samfund. Stat og kirker er reelt skilt ad. Fordi kristendommen ikke som islam er en lovreligion. Kirken har ingen magt på den politiske scene. Som Jesus sagde: ’Mit rige er ikke af denne verden. Giv kejseren, hvad kejserens er. Og Gud, hvad Gud er’.
TIL GENGÆLD tæppebombes vi med islam-problemer. I muslimske lande dyrkes blasfemi-love, som vi andre dyrker purløg. Dødsstraf for at have forhånet profeten. Fængsel på livstid for at bespotte Koranen. Fornærmelse af muslimers religiøse følelser giver op til ti års fængsel. Kamp for menneskerettigheder betragtes som religionskritik. I Pakistan frygter dommere og advokater for deres liv, hvis de frikender blasfemi-anklagede.
Ateistisk Selskab angriber kristendommen og den danske folkekirke i en tid, hvor en rigid dyrkelse af islam er skyld i, at kristne i uhyggelig grad forfølges og udryddes i Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan. Blot fordi de er kristne. Intolerance og ufred i disse islamiserede lande fører til folkevandringer ind i Europa. Især af folk, som har islam med i bagagen. En lovreligion og en kultur, der kan true vores frihed, demokrati og retsstat.
ATEISTER ELLER EJ, alle burde støtte folkekirkens grundlovssikrede særstatus. Kristendommen har plads til islam. Islam har ikke plads til kristendommen. Derfor skal de to religioner ikke sidestilles. Grundlovens § 4 sikrer, at den evangelisk-lutherske kristendom er vores statsreligion. Forudsætningen for § 4 er dog – og det er vigtigt – at folkekirken er det trossamfund, som et flertal af landets borgere tilslutter sig. Ellers bliver § 4 uvirksom (Peter Christensen, tidligere formand for Selskab for kirkeret).
Ateistisk Forening kunne have brugt alle de reklamekroner så meget klogere og mere samfundsgavnligt. Hvorfor har de ikke taget kampen op mod straffelovens blasfemi-paragraf? Hvorfor skal vi have den? Hvorfor må man ikke fornærme en himmelnisse? Kan en himmelnisse overhovedet fornærmes? Og ikke mindst det uhyggelige fremtidsperspektiv, at den danske blasfemi-paragraf kan misbruges til at lamme religionskritik her i landet.
FN’s rapportør for religionsfrihed opfordrede alle lande til at fjerne deres blasfemi-lovgivning. Institut for Menneskerettigheder støtter det. Hvorfor sker det ikke? Fordi Straffelovrådet udtrykte frygt for, at så kunne folk finde på at provokere ved at brænde Koranen af. Og Esben Lunde Larsen (V) støtter blasfemi-loven. Han mener, at det er godt at have en blasfemi-paragraf. Ja, man tager sig til hovedet.
OG MENS VI ER I GANG med ideer til Ateistisk Selskab. Vi har lige haft en dommer, som anvendte en rigid fortolkning af grundlovens racismeparagraf. Hun fandt, at en mand havde krænket et lille mindretals tro, fordi han havde sammenlignet islam med nazisme. Hvad med at pille ordet ’tro’ ud af racismeparagraffen? Det er ikke racisme at sige noget negativt om islam. Det er religionskritik. Det må man lære at leve med.
Ingen muslimske lande kan beskytte kristne, mens vi er ret gode til at beskytte muslimer. Og såmænd også ateister. Ateistisk Selskab burde klappe i hænderne over den beskyttelse, som grundloven giver både folkekirken og religionsfriheden.
Skal folkekirken dø?
