For ensomhed er et paradoks i vores tid. Den »onde ensomhed«, som Peter Elsass kalder det, er et reelt og stigende problem. Samtidig lever flere end nogensinde alene. I vores travle hverdag er det i det hele taget blevet moderne at søge friheden fra »de andre«. Vi flygter til vores sommerhuse i weekenderne, tager på stressdæmpende retreats og går rundt med hovedet pakket ind i hovedtelefoner, der effektivt lukker verden ude.
»Jeg har altid været meget optaget af mennesker, der lever alene. For mit felt, psykologien, beskæftiger sig hovedsageligt med relationer mennesker imellem. Psykologien er ikke åben for, at der er mennesker, der faktisk kan leve alene og leve godt, men den antagelse er jeg ikke enig i,« siger Peter Elsass.
Så han dykkede ned i historien og fandt talrige eksempler på, at store forfattere, filosoffer og teologer har fundet stor lykke og inspiration i ensomheden.
Hemingway, Tove Ditlevsen, Kant, Thoreau, Wittgenstein, Kafka – listen er uendelig – ville aldrig have skrevet deres værker uden en selvvalgt, periodisk ensomhed.
»Jeg kom en dag til at tænke på det citat, der hedder: »Netop når du er allermest lykkelig, tør du se i øjnene, at du en dag skal dø«. Og det turde jeg jo nu. Så sagde jeg til mig selv, at »nu vil jeg ikke være optaget af døden mere, jeg vil sgu føle mig i live, jeg vil være sammen med andre mennesker.« Det handler livet jo også om.«
Og så smækkede Peter Elsass med døren til hulen og sagde farvel til ensomheden. For nu.
Link
Lykken lå på kanten af døden
