Listen over initiativer er noget længere, men det, jeg nok prøver at sige, er, at vi skylder folkene bag de her initiativer et klap på skulderen. Vi skylder dem, at vi selv i hverdagen forsøger at nedbryde fordomme og skabe forståelse. Vi skylder dem at fortælle om deres gode arbejde og deres uundværlige bidrag til et vellykket møde mellem byens forskellige befolkningsgrupper.
Lad os alle arbejde hen imod en bedre integration og en større forståelse. Lad os møde hinanden uden fordomme. Lad os give hinanden lidt plads. Det vil nok ikke løse alle vores udfordringer, men det vil nok være med til at skabe en bedre stemning for os allesammen.
Når byens muslimske borgere holder eid (en islamisk helligdag), er et godt sted at starte at ønske din muslimske nabo, kollega, medstuderende, eller hvem det nu er, en god og glædelig eid. Jeg ved, at det hverken gør dig til en islam- og mellemøstekspert, og ej heller gør det din nabo velintegreret, men en fin gestus, det er det.
Jeg er godt klar over, at det er statens opgave at sørge for integrationen, men de små skridt, vi tager for at imødekomme hinanden, er der, det starter. Vi skal alle sammen – individer, foreninger, institutioner og stat/kommune – være vores opgave voksen, hvad angår integration, så vi kan skabe en by med accept og forståelse for forskelligheden.
De små skridt
