Mobning finder stadig sted
Hun ærgrer sig dog over, at hun ikke gik til ledelsen med mobningen. Men hun har altid været vant til at klare sig selv og sine egne problemer. Der hvor hun kommer fra, var problemer med andre ord ikke noget, man snakkede om.
»Jeg fandt mig i det alt for længe. Det vil jeg aldrig gøre den dag i dag, hvis det nogensinde skulle ske igen, for det er ikke rart at blive udsat for. Jeg tror, at jeg klarede mig igennem det, fordi jeg altid har været lidt en ener,« fortæller Elise Jakobsen.
Hun ved godt, at nogle af beboerne begynder at mobbe, hvis de får demens, men hun mener ikke, at hendes mobber havde den diagnose. Det er stadig en gåde for Elise Jakobsen, hvorfor mobningen mod hende begyndte. Selvom hun ikke oplever at blive mobbet mere, finder det ifølge hende stadig sted på plejehjemmet.
»For nyligt opdagede jeg, at en af dem, der havde mobbet mig, var ved at udsætte en ny beboer for det samme, fordi hun ikke kunne lide hende. Der blev hvisket og peget fingre. Jeg blev så sur, så jeg gik derhen og sagde, at hun skulle stoppe med det samme, for vi har prøvet at have mobning her, og det har vi ikke brug for. Jeg råbte så højt, at de ansatte kom løbende, men jeg vil bare ikke finde mig i, at den slags sker,« siger Elise Jakobsen.
Den eneste gang jeg har glædet mig over, at nogen er afgået ved døden
