Michael Larsen værner om sin frihed. Han nyder at kunne rejse og flytte, som det passer ham, og det har han gjort en hel del i løbet af sit 68-årige liv.
Siden han flyttede fra barndomshjemmet i Brøndbyøster, har han haft adresser over det meste af København. En overgang havde han hjemme i Aarhus, og i studietiden bosatte han sig i Finland for at dykke dybere ned i sin interesse for det finske sprog.
Selvom Michael undervejs fik både job, kone og børn, har han aldrig så meget som overvejet at gøre sig til boligejer. Dertil har han sin uafhængighed for kær. Og parcelhuse med høje hække, hvor hver enkelt familie kan isolere sig, tiltaler ham overhovedet ikke.
Det kan godt være, at boligejere omtaler deres bolig som ‘mit hus’ og ‘min lejlighed’, men mange mennesker har jo enorme boliglån, siger lejeren.
Ofte er det kun den sparsommelige pensionist, der efter at have betalt af på lånet i årtier til sidst kan kalde sig boligejer. Så det er en fiktion. Boligejere er bankernes gældsslaver. Det vil man være i rigtig mange år, og vi har jo set i de senere år, hvad det gør ved folk, fortsætter Michael med henvisning til den seneste finanskrise.
En krise, hvori mange boligejere oplevede, at deres friværdi forsvandt, fordi boligpriserne sank som sten i havet.
Samme stressniveau oplever lejeren ikke. Og når man er fri for at bekymre sig om lån, er der andre og vigtigere ting at bruge tiden på.
Michael har altid boet til leje
