”Det er jo faktisk en fantastisk udvikling, hvor vi nedbrød traditioner, brød med autoriteter, og sagde, at alle havde ret til social hjælp. Men det, vi glemte dengang, hvor det hele begyndte, var, at vi kasserede noget uden at sætte noget i stedet for. Vi glemte dannelsen og fællesskabet og ser nu kun os selv,” siger hun og tilføjer, at den selvoptagethed har konsekvenser.
”Jeg har aldrig hørt ordet ensomhed blive brugt så meget som nu. Det er ikke fordi, vi alle er isolerede fra omverdenen, men ensomheden er en konsekvens af, at man bliver så optaget af sig selv.”
”Jeg tror, der er ved at opstå en længsel i samfundet efter reelle pligter og efter at skabe fællesskaber. Det er godt i en tid, hvor alle render til psykolog for at reparere det, som egentlig er forårsaget af et konkurrencesamfund. Vi er ved at erkende, at vi ikke kan løse strukturelle problemer i et individuelt psykologisk rum.”
Fagfolk ønsker pligtfølelsen genskabt i samfundet
