Kristendommen er en hovedhjørnesten i dansk historie og kultur – om man er troende eller ej er i den forbindelse underordnet. Det er derfor en misforstået tolerance, der ligger til grund for at man kan blive fritaget for kristendomskundskab i folkeskolen. Den slags mærkværdige særhensyn har vi ikke længere råd til at tage. Det er mere vigtigt end nogensinde før at kende sine rødder og kulturelle udgangspunkt.
For det første fordi en stadig større del af den danske befolkning er indvandrere eller efterkommere af indvandrere og derfor ikke naturligt har stiftet bekendtskab med det at være dansk. Mange har ligefrem aktivt modarbejdet at blive danske.
For det andet så lever vi i en globaliseret verden, hvor vi er nødt til at kunne forstå andre kulturer. Det kan vi kun gøre hvis vi kender vores egne rødder og ved hvad det har formet vores nationale udgangspunkt
En misforstået tolerance, hvor vi går og putter med vores egen religion og ophav er kun med til at svække os, når det gælder om at indgå i samarbejde og forståelse med andre kulturer.
Kristendomskundskab bør være obligatorisk i folkeskolen