Enhver, der har besøgt Grønland eller Færøerne, må undres over asymmetrien i relationerne mellem de tre nationer i rigsfællesskabet. Mens grønlænderne og færingerne typisk er velorienterede om aktuelle danske forhold, aner man en metaltræthed i det danske syn på vore nordlige venner, og timingen kunne næppe være mere uheldig.
Næste år vil færingerne holde den udskudte forfatningsafstemning – stjórnarskipan – der har været under forberedelse siden 1999, alt imens den nye grønlandske regering – efter længere tids samarbejdsvanskeligheder og økonomiske skandaler i Landstinget – har fremlagt et program, der taler om »forslag til ny forfatning ved udgangen af denne valgperiode«. Imens spøger kapløbet om Arktis, stormagternes eksplosivt øgede interesse i verdens største ø og de sociale problemer, der falder mellem to stole: en tidligere kolonimagt, der ikke kan finde sine ben i samarbejdet, og et selvbevidst selvstyre, der har gabt over mere, end det kan sluge.
Det er en skam, for Færøerne og Grønland beriger os på en lang række områder. Tænk, at man i vort kongerige kan opleve indlandsis, nordlys, søpapegøjer, isbjørne, forrevne klipper, frodige bakker samt fremmedartede sprog og sagn.
Vi har en utrolig rigdom i vores flora, fauna og folkekultur, når blot man medregner de 99 pct. af vores areal, der ligger længere væk, og det ville være helt oplagt, at enhver dansk skoleelev oplevede Grønland og Færøerne i sin skoletid.
Det er på høje tid at få begejstringen tilbage i rigsfællesskabet
