Majbritts søn, 41-årige Kasper, er hjemløs narkoman, og dørlampen har været tændt i de 21 år, hvor Majbritt har boet i rækkehuset. Og hvor Kasper er røget ud og ind af behandling for sit misbrug og har levet på gaden eller på herberg.
Kaspers liv som stofmisbruger har slidt på forholdet til moren, men hun holder fast og hjælper stadig sin søn, når han skylder penge, skal på hospitalet eller blot har brug for rene underbukser. Så starter hun sin Skoda Citigo og kører til Vesterbro i det indre København.
I dag har Majbritt hentet Kasper på misbrugscentret og taget ham med til DR Byen, hvor DR Nyheder har sat dem stævne for at tale om deres familieforhold og Kaspers stofmisbrug, der fylder alt for ham og til tider også for hans 65-årige mor.
Majbritts søn er hjemløs narkoman