300 Dagli’Brugsen sendte mandag et klart signal.
De danske elpriser er høje og mange danskere har ikke råd til at betale den stigende elrigning. Det samme gælder også butikker.
Over 2000 kølere slukkes og fjernes fra butikkerne, der bliver skruet ned for temperaturer og lys, og i Dagli’Brugsen valgte man at slukke lyset helt.
Det oplyser Coop i en pressemeddelelse. Den kortvarige, symbolske handling skal gøre opmærksom på, at de stigende energipriser har store konsekvenser for den lokale dagligvarehandel.
»Alle vores butikker er hårdt ramt af de meget høje elpriser. Derfor er vi nu nødt til at tage ekstraordinære midler i brug,« siger koncerndirektør Allan Kristoffersen.
Og butikkerne tog sagen i egen hånd.På billederne ses Dagli’Brugsen i Mejdal ved Holstebro, som klokken 12 slukkede alt lyset i butikken i en halv time for at gøre opmærksom på de store strømudgifter.
En anden af de butikker, som slukkede lyset, var Dagli’Brugsen i Hejnsvig tæt på Billund. Dem har TV Syd snakket med.
»Vi vil gerne sætte fokus på problemet. Vi kan ikke løse det, så vi vil gerne have, at politikerne sætter fokus på det. Hele samfundet skal fungere, og hvis private også bliver presset, så vil folks købekraft falde. Det er uretfærdigt,« siger brugsuddeler Erik Lausen.
Coops samlede årlige elregning vil med det nuværende prisniveau stige med op mod op mod 500 millioner kroner. Og der er i øjeblikket stor risiko for, at der kommer yderligere betydelige prisforhøjelser
300 Dagli’Brugsen sendte mandag et klart signal.