Efter at have været med i et forsøg lever Sophus ikke længere i sin egen boble.
Når syvårige Sophus kommer hjem fra skole, er humøret er højt, og hverken mund eller krop står stille.
Derfor står der små piktogrammer på et lille bord, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske resten af dagen.
Sophus er en af de to procent af danske børn, der har en autismediagnose. Og det gør, at han har sværere ved at kommunikere og skabe social kontakt end andre børn.
– Han kunne sidde og zoome fuldstændig ud, og vi havde virkelig svært ved at komme i kontakt med ham. Han levede i sin egen boble.
Det fortæller Martin Winther-Gaasveg om tiden op til, at sønnen Sophus fik diagnosen som femårig. Samtidig havde Sophus næsten intet sprog, og meget af det, han sagde, var volapyk.
En hård hverdag
Som barn med autisme har Sophus svært ved det sociale, svært ved at kommunikere, og han reagerer i det hele taget anderledes end mange andre børn. Og når tingene ikke går som planlagt, bliver han ekstremt frustreret.
Det kan for eksempel være, hvis han får våde handsker – så bryder hans verden fuldstændig sammen, fortæller Martin Winther-Gaasveg.
Derfor stod Martin Winther-Gaasveg og hans hustru også rådvilde og magtesløse i hverdagen med deres søn.
– Vi kørte jo rundt i et alarmberedskab, hvor vi hele tiden skulle slukke ildebrande, siger han.
Ny metode
Det er cirka et år siden, familien fra Tommerup på Fyn fik mulighed for at komme med i et pilotprojekt, hvor man, forud for et større landsdækkende forskningsprojekt, skulle afprøve en ny metode til familier og børn med autisme.
Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg fra Syddansk Universitet.
– Det, der er det effektive ved den her metode, er, at man træner forældrene i stedet for barnet.
Og det er netop det, at man fokuserer på forældrene i stedet for barnet, der har betydet, at man har opnået så gode resultater i England, hvor metoden allerede er afprøvet i stor skala, mener Niels Bilenberg.
– De børn, hvor forældrene havde fået den her træning, fungerede langt bedre end kontrolgruppen. Men det revolutionerende var, at børnene bibeholdt den gode udvikling, selv efter seks år, da man målte igen, siger han.
Hjemmevideo fra familiens hverdag
Metoden tager udgangspunkt i små videoer fra familiens hverdag, hvor den behandlende psykolog kan få et sjældent ærligt indblik i familiens mønstre.
Forløbet består af 18 sessioner fordelt på et år, hvor forældrene det første halve år mødes med en psykolog hver anden uge. Her får de feedback og små opgaver i forhold til samværet med deres barn.
Sonja Ziegler er psykolog og var den ansvarlige behandler i Sophus’ familie.
Jeg oplever, at jeg bliver en bedre psykolog af at arbejde på den her måde, hvor jeg arbejder sammen med forældrene. For de er eksperterne i deres barn, siger hun.
Fra vred og indelukket til opsøgende
Sonja Ziegler oplevede også en meget vred og frustreret Sophus, da hun første gang så videoer af familien.
– I begyndelsen blev Sophus ofte meget frustreret. Familien ville gerne nå ind til ham, men han blev frustreret, når de forsøgte at komme i kontakt med ham.
Og det er nogle meget konkrete råd, forældrene har fået med sig fra sessionerne med psykologen. Noget af det, som forældrene blandt andet har trænet, er at gå meget mere grundigt til værks, når de skal i kontakt med Sophus, fortæller Martin Winther-Gaasveg.
– Det handler om at få øjenkontakt med ham, og hvis han zoomer ud, må vi lige røre ved ham og dermed give ham et fysisk tegn. Og så er det også vigtigt, at vi bevæger os helt fysisk ned i hans niveau.
Og forløbet hos psykologen har gjort en stor forskel. Sonja Ziegler er imponeret over, hvor langt Sophus er kommet.
– Nu kan han spontant komme op til Martin og Tinne og udtrykke sine følelser og sine ideer. Og selv henvende sig til dem.
Ny virkelighed Og for familien, der foruden Sophus også rummer Felix på 10 og Nova på 12 år, har forløbet betydet en hel ny virkelighed.
Tidligere havde han ikke nogen udvikling. Men nu, hvor han ikke har de der nedsmeltninger, kan vi jo se, at han udvikler sig sprogligt.
Men det har også gavnet hele familien.
– Nu hvor vi har været igennem det her forløb, kan vi meget bedre komme i kontakt med ham og reducere hans stressniveau. Så han har det bedre. Og når han har det bedre, så har vi det jo bedre i hele familien, siger Martin Winter-Gaasveg.
Præcisering: Tidligere fremgik det i overskriften at der var tale om en ny type behandling. Der er dog ikke tale om en behandling, men i stedet en ny metode til at kommunikere med sit barn
Familien sørger for at være i øjenhøjde med Sophus, når de kommunikerer med ham.