Danmark fik aldrig atomkraft. Et flertal i Folketinget pålagde i 1985 regeringen, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen. Modstanden skyldtes bl.a. usikkerhed mht. deponering af affaldet, det højaktive brugte brændsel, der skal isoleres fra mennesker og miljø i mindst 100.000 år.
Alligevel har vi atomaffald hos Dansk Dekommissionering (DD) på Risø. Det ligger på mellemlager, og if. en nuklear ekspert kan dette fortsætte i 100 år uden helsefysiske problemer.
Affaldet stammer fra forsøg i tre små reaktorer, fra forskning, industri og hospitaler. Der er også affald fra forsøg på Risø med udvinding af uran af grønlandsk malm. Det drejer sig om 1.130 tons langlivede lavaktive tailings, der ligger under vand, så radon ikke slipper ud. Forsøgene bundede i et håb om, at Danmark kunne blive selvforsynende med uran, hvis vi fik atomkraft. Risø havde også en lille produktion af brændselsstave. Og det er forsøg på sådanne med salg for øje, der ligger bag de 233 kg højaktivt affald, som man forgæves har forsøgt at eksportere. Man har “minimeret” problemet ved at omdefinere de 233 kg til langlivet mellemaktivt.
Hvad med dansk atomaffald ?
